Kæreste Kasper
I år fik vi lov til at holde
jul igen. Vi var ikke helt sikre på, at det ville lykkes, fordi vi stadig har coronapandemien, der er på fuld blus med en ny variant "omikron". I løbet af oktober, november steg antallet af smittede ganske stille - og i slutningen af november
måned gik det løs igen. På VUC var vi så heldige at få overstået de fleste af vores prøver på AVU.
I
dag, det 31. december var smittetallet over 23.000 - det er helt vildt... Jeg håber virkelig, at nogen - læs regeringen - ikke holder sig tilbage med restriktioner indtil folk er vaccinerede. DK skal så ikke klage - andre lande har
betydeligt flere tilfælde, så egentlig har vi klaret os godt nok.
Det lykkedes heldigvis at få samlet os til jul. Simone og Bertil
skulle til hans forældre, så vi blev 6 personer i år. Det er ikke mange... Vi selvtestede og alle kunne være med.
Hyggeligt
at kunne ses igen. Det er 2 år siden, fordi julen 2019 var Leif og jeg begge syge med Corona. Så lærer man at holde af de muligheder, der er for at se familien -på den hårde måde.
Det går rigtig godt hos Markus og Line. De har fået hus og hund... Villa og vovhund - jeg har endnu ikke set en Volvo.
Leif og jeg var på besøg den 29/12 - og her fik vi set begge dele. Det dejligste hus og den mest bedårende lille vuf - Manfred. Du får et billede af Manfred denne gang.
Nu nærmer vi os årsskiftet. Kirsten kommer i aften og vi fejrer nytåret, som vi plejer. Det er super hyggeligt. Mormor er taget til Laila og Knud
- og sover der.
Alt i alt så ender dette år betydeligt bedre, end det begyndte.
Jeg - og resten af familien - savner dig stadig. Vi taler tit om julen i 2010, hvor vi troede, du var rask. Det lykkeligste jul nogensinde.
Pas godt på dig selv, dér hvor du nu er.
Vi tales ved - og skulle du finde vej hertil, så tjek
lige, at vi ikke er flyttet til Jylland... Vi har sat huset til salg.
Elsker dig!
Savner dig!
Kærlige knus fra mor.