Store og små tanker om livet før og efter Kasper gik bort

Kæreste Kasper

Endnu en 1. juli er passeret - og du ville have været 37 år, hvis du havde fået lov. Det fik du ikke - men jeg har endnu en gang sunget fødselsdagssange for dig - og jeg bilder mig ind, at det har du hørt og glædet dig over at blive fejret. Mormor, Leif og jeg var nede ved graven. Det stod simpelthen ned i stænger, så vi blev ret våde... og besøget blev nok ikke så langt, som det plejer at være. 

Vi hentede sushi - og nød vores nigiri og tænkte på, at det var din yndlingsspise. Vi skålede og sagde til lykke. 

Så endnu en fødselsdag for dig, min skat. 

Håber, du havde en dejlig dag. 

Elsker dig og savner dig uendeligt. 

Knus og kærlighed fra mor.  

Kære Kasper

Jeg har een dag om året, hvor jeg tillader mig at være ked af det. Den 20. juni er din dødsdag - og der er mange tanker/minder/følelser/dufte, der forbinder mig til dig - og den lange kamp du måtte gennemgå - alle de samtaler om uvished, håb, fortvivlelse og uendelig sorg over at have mistet dig - min førstefødte og højtelskede søn. 

Jeg plejer at holde fri, så jeg kan lægge blomster på graven, kigge på billeder og videoer af dig... Det lykkedes ikke i dag.

Jeg har været eksamensansvarlig i Slagelse fra kl. 8 - og der er tryk på, for at nå alle opgaver før lærerne går på ferie - redde studerende, der pludselig ikke bliver færdige, som planlagt og alle de ting, der sker på en helt almindelig dag med 9 eksamener i forskellige fag og på flere niveauer. Kl. 16 måtte jeg skynde mig ud af døren, for at kunne nå til Ringsted, hvor der skulle være bestyrelsesmøde. Regnen høvlede ned, så jeg måtte gøre ophold efter Fjenneslevmagle og vente på at kunne køre videre. Husker du Fjenneslevmaglevej? Kl. 19.15 kørte jeg endelig hjemad. Så var batterierne også flade.

En hilsen på din blog skal du have i dag. 

Loise var nede hos mig fornylig - da vi kørte ned for at hente mormor... på vej forbi privatskolen, siger Loise pludselig, at din stemme gik klart igennem. Du sagde, at du glæder dig til vi flytter.  Det gør vi også. Kunne du mon hjælpe lidt med hussalget? Det vil jeg sætte stor pris på. Line og Markus glæder sig til at få os tættere på.  

Jeg elsker dig meget højt - og savner dig, min skat. 

Mange kærlige knus fra mor ❤

Kæreste Kasper

I år fik vi lov til at holde jul igen. Vi var ikke helt sikre på, at det ville lykkes, fordi vi stadig har coronapandemien, der er på fuld blus med en ny variant "omikron". I løbet af oktober, november steg antallet af smittede ganske stille - og i slutningen af november måned gik det løs igen. På VUC var vi så heldige at få overstået de fleste af vores prøver på AVU. 

I dag, det 31. december var smittetallet over 23.000 -  det er helt vildt... Jeg håber virkelig, at nogen - læs regeringen - ikke holder sig tilbage med restriktioner indtil folk er vaccinerede. DK skal så ikke klage - andre lande har betydeligt flere tilfælde, så egentlig har vi klaret os godt nok. 

Det lykkedes heldigvis at få samlet os til jul. Simone og Bertil skulle til hans forældre, så vi blev 6 personer i år. Det er ikke mange... Vi selvtestede og alle kunne være med. 

Hyggeligt at kunne ses igen. Det er 2 år siden, fordi julen 2019 var Leif og jeg begge syge med Corona. Så lærer man at holde af de muligheder, der er for at se familien -på den hårde måde. 

Det går rigtig godt hos Markus og Line. De har fået hus og hund... Villa og vovhund - jeg har endnu ikke set en Volvo. 

Leif og jeg var på besøg den 29/12 - og her fik vi set begge dele. Det dejligste hus og den mest bedårende lille vuf - Manfred. Du får et billede af Manfred denne gang. 

Nu nærmer vi os årsskiftet. Kirsten kommer i aften og vi fejrer nytåret, som vi plejer. Det er super hyggeligt. Mormor er taget til Laila og Knud - og sover der. 

Alt i alt så ender dette år betydeligt bedre, end det begyndte. 

Jeg - og resten af familien - savner dig stadig. Vi taler tit om julen i 2010, hvor vi troede, du var rask. Det lykkeligste jul nogensinde. 

Pas godt på dig selv, dér hvor du nu er. 

Vi tales ved - og skulle du finde vej hertil, så tjek lige, at vi ikke er flyttet til Jylland... Vi har sat huset til salg.

Elsker dig!

Savner dig!

Kærlige knus fra mor.

Kæreste Kasper

Det er din fødselsdag i dag. Jeg sang for dig her til morgen - og ønskede dig til lykke med de 36 år. Uanset om du er her eller ej, så er det 36 år siden, du blev født på Roskilde Sygehus mandag den 1. juli 1985 kl. 05.40 om morgenen. Det ændrer sig aldrig. Det står strålende klart for mig - en omvæltning af mit liv - og en gave var du lige fra starten. Den gang skulle man lægge spædbørn på maven og sove - så det gjorde jeg - og du sov glimrende... Senere da Markus kom til, var det helt forbudt og meget farligt. Jeg kan tydeligt huske, at jeg tit tog et tandspejl og listede ind til din vugge, hvor du sov trygt, for lige at tjekke, at du trak vejret. Det gjorde du - og blev heldigvis ved med det i knap 26 år. 

I dag på arbejdet kom vi til at tale om, at vi fejrer din fødselsdag hvert år - og jeg tror, at nogle af mine kolleger synes, jeg er noget gak i låget. Andre igen udviser stor forståelse og omsorg. Jeg er ret sikker på, at hvis man aldrig har mistet et barn - så kan man nok ikke helt forstå, hvad der er på spil her. Hvilket de nok skal være glade for, ikke?!

Så tag det helt roligt ;) Jeg bliver ved med at fejre din fødselsdag lige så længe, jeg lever. 

I dag hentede vi mormor kl. 16.15 - og tog ned for at ordne din grav og sætte blomster. 

Det lykkedes mig at få skaffet blå blomster i dag! WOW - det er ikke hver gang det lykkes. 

Senere tog vi på Valencia og spiste pizza og talte om dig - og lidt om morfar - og så om de levende. Markus - og Line... 

Jeg håber, du ved - hvor du end er - at du bliver fejret og mindet - elsket og savnet uanset hvor mange år, der går. 

Hjertelig til lykke med de 36 år, min højtelskede søn. 

De kærligste knus fra mor 💔

Kæreste Kasper

Det er et kedeligt jubilæum at deltage i - og et jeg helst ville have undværet. Men nuvel - der er intet at stille op - jeg kan blot konstatere, at de første ti år nu er gået siden din dødsdag mandag den 20. juni 2011. Godt nok først kl. 23.42, men der er jeg altså gået i seng. Så derfor har jeg sat mig til tasterne efter et lille besøg på Sorø Klosterkirkes gamle kirkegård med Leif og mormor. 

Vejret har været solrigt - men nu er skyerne kommet som lovet. Regnen ser ud til at være tæt på. I dag har vi ikke fået gjort så meget ud af denne dag, som vi plejer. Jeg er mat i koderne efter 2. coronavaccine i går. 

Leif og jeg talte på vejen ned til dig om, at du - hvis du havde levet - ville have været 35 år. Vi er helt sikre på, at du var blevet bibliotekar - med et arbejde i en eller anden nørdeafdeling i kælderen under Det Kgl. Bibliotek... 

Vi savner dig meget - dit vid og din humor. Markus sendte et hjerte i morges. Han bor i Haderslev - og kan ikke lige smutte ned forbi dig. 

Du er altid i vores hjerter - og det ændrer sig aldrig uanset antal dekader, der måtte passere. 

Søn, bror, barnebarn - en gave både mens du var her og i al fremtid. 

Elsker dig - og savner dig. Uendeligt. 

De kærligste tanker 

Mor.