Kæreste Kasper
Det er din fødselsdag i dag. Jeg sang for dig her til morgen - og ønskede dig til lykke med de 36 år. Uanset om du er her eller ej, så er det 36 år siden, du blev født på Roskilde
Sygehus mandag den 1. juli 1985 kl. 05.40 om morgenen. Det ændrer sig aldrig. Det står strålende klart for mig - en omvæltning af mit liv - og en gave var du lige fra starten. Den gang skulle man lægge spædbørn på
maven og sove - så det gjorde jeg - og du sov glimrende... Senere da Markus kom til, var det helt forbudt og meget farligt. Jeg kan tydeligt huske, at jeg tit tog et tandspejl og listede ind til din vugge, hvor du sov trygt, for lige at tjekke, at du
trak vejret. Det gjorde du - og blev heldigvis ved med det i knap 26 år.
I dag på arbejdet kom vi til at tale om, at vi fejrer din fødselsdag hvert år - og jeg tror, at nogle af mine kolleger synes, jeg er noget gak i
låget. Andre igen udviser stor forståelse og omsorg. Jeg er ret sikker på, at hvis man aldrig har mistet et barn - så kan man nok ikke helt forstå, hvad der er på spil her. Hvilket de nok skal være glade for, ikke?!
Så tag det helt roligt ;) Jeg bliver ved med at fejre din fødselsdag lige så længe, jeg lever.
I dag hentede vi mormor kl. 16.15 - og tog ned for at ordne din grav og sætte blomster.
Det lykkedes
mig at få skaffet blå blomster i dag! WOW - det er ikke hver gang det lykkes.
Senere tog vi på Valencia og spiste pizza og talte om dig - og lidt om morfar - og så om de levende. Markus - og Line...
Jeg håber,
du ved - hvor du end er - at du bliver fejret og mindet - elsket og savnet uanset hvor mange år, der går.
Hjertelig til lykke med de 36 år, min højtelskede søn.
De kærligste knus fra mor 💔