Kære Kasper
Jeg har een dag om året, hvor jeg tillader mig at være ked af det. Den 20. juni er din dødsdag - og der er mange tanker/minder/følelser/dufte, der forbinder mig til dig - og den lange kamp du måtte
gennemgå - alle de samtaler om uvished, håb, fortvivlelse og uendelig sorg over at have mistet dig - min førstefødte og højtelskede søn.
Jeg plejer at holde fri, så jeg kan lægge blomster på
graven, kigge på billeder og videoer af dig... Det lykkedes ikke i dag.
Jeg har været eksamensansvarlig i Slagelse fra kl. 8 - og der er tryk på, for at nå alle opgaver før lærerne går på ferie - redde
studerende, der pludselig ikke bliver færdige, som planlagt og alle de ting, der sker på en helt almindelig dag med 9 eksamener i forskellige fag og på flere niveauer. Kl. 16 måtte jeg skynde mig ud af døren, for at kunne nå
til Ringsted, hvor der skulle være bestyrelsesmøde. Regnen høvlede ned, så jeg måtte gøre ophold efter Fjenneslevmagle og vente på at kunne køre videre. Husker du Fjenneslevmaglevej? Kl. 19.15 kørte
jeg endelig hjemad. Så var batterierne også flade.
En hilsen på din blog skal du have i dag.
Loise var nede hos mig fornylig - da vi kørte ned for at hente mormor... på vej forbi privatskolen, siger Loise
pludselig, at din stemme gik klart igennem. Du sagde, at du glæder dig til vi flytter. Det gør vi også. Kunne du mon hjælpe lidt med hussalget? Det vil jeg sætte stor pris på. Line og Markus glæder sig til at
få os tættere på.
Jeg elsker dig meget højt - og savner dig, min skat.
Mange kærlige knus fra mor ❤