Alt skal arrangeres... hvordan gør man?

Lige efter Kaspers død

Da Kasper er død, bliver jeg spurgt om jeg vil gøre ham i stand... Det kan jeg ikke. Jeg vil gerne være på stuen og følge med, mens to af Kaspers sygeplejersker vasker ham og svøber ham i et ligklæde. Sygeplejerskerne taler med Kasper mens de gør ham klar.  Det er et smukt ritual. Jeg er glad for at være der. - Jeg er også glad for, at jeg ikke behøver at gøre ham klar selv. Det ville jeg ikke kunne. På stue 8 ligger Kasper stille med foldede hænder. Sygeplejersken har tændt to fyrfadslys for Kasper og lyset er dæmpet. Vinduet er på klem og gardinet slår nogle voldsomme slag, da vi kommer ind. Der er en højspændt energi i rummet.  Markus lægger sit kors i Kaspers hænder. Det er smukt. Vi ringer besked til Kaspers far og Susan. De kommer ind på Riget. Vi ringer til Markus far. Han kommer også ind. Jeg føler stor sorg - men også stor lettelse. Markus foreslår, at vi bliver derinde, men jeg vil hjem. Jeg har ikke været hjemme længe - og jeg har brug for at få luft. Vi tager hjem og undervejs ringer vi besked til den nærmeste familien og til min veninde. Det er en forfærdelig besked at skulle give.

Vi aftaler at mødes på hospitalet med mormor og morfar kl. 9 tirsdag den 21. juni om morgenen.

Vores seng står stadig i stuen. Markus lægger sig på sofaen. Vi får et par timers urolig søvn, står op og kører på hospitalet. Vi møder mormor og morfar på vejen derind.

Hans og Susan er kommet, da vi ankommer. Sygeplejerskerne viser os ind i et opholdsrum. Her er sat lys, kaffe/te/saft og småkager, så vi kan sidde og får talt om oplevelserne. Kaspers kontaktlæge kommer og sætter sig. Personalet tager sig god tid. Atmosfæren er god - omend sorgfuld. På skift kan vi gå ind på stue 8, hvor Kasper ligger og få sagt farvel til ham. Han ser så fredfyldt og smuk ud.

Til sidst hjælpes vi med at få pakket Kaspers ting sammen og siger det endelige farvel.

På vej hjem bliver vi ringet op af en sygeplejerske, som siger, at vi har glemt Kaspers briller. Jeg beder hende om at smide dem ud.

Så tager vi på MacDonald... drikker noget cola og spiser lidt. Vi er totalt udmattede og samtidig må vi få lagt en plan for, hvad der så skal ske.

Nyeste kommentarer

01.07 | 17:51

Skønt det stadig er svært at forstå, at du ikke er her fysisk, kan jeg lo...

01.07 | 17:43

Skønt det stadig er svært at forstå, at du ikke er her fysisk, kan jeg lo...

30.10 | 16:56

Det er vidunderligt imponerende med så mange, der stadig følger ...

20.06 | 00:50

Jeg er sikker på, du i din himmel er pivstolt af din lillebror. Hvil i fr...