16. juni 2011
Kasper har følgende ønsker til sin begravelse:
Efter afskeden med Kasper på stue 8 om formiddagen den 21. juni kører vi hjem. Kasper har taget stilling til en del af de praktiske ting, men det viser sig, at der er rigtig mange detaljer, der skal på plads.
Jeg kigger på begravelsesfirmaer. Hvad skal man vælge? Jeg beslutter, at Begravelsesfirmaet Danmark skal kontaktes.
Bedemanden kommer senere samme dag medbringende en større samling brochurer og mapper, hvor vi kan se bårebuketter og kister. Der er overvældende meget at skulle tage stilling til i sådan en situation; hvordan skal kisten se ud, bårebuketten, hvad skal der stå i dødsannoncen, i hvilke aviser, hvilken kirke, hentning af liget, tøj... Bedemanden vil hente Kasper i kapellet på Rigshospitalet allerede næste dag og køre ham til Slagelse, for at gøre ham klar. Vi giver bedemanden et jakkesæt, en skjorte, et slips, strømer og et par sko med. Jeg er noget bekymret, fordi Kasper er død så hurtigt, at vi ikke havde fået tøjet med ind på Rigshospitalet. Bedemanden beroliger mig og vil tage sig af dette.
Kasper har ønsket at blive begravet på Sorø gamle Kirkegård, og at Andreas Kristensen fra Lynge Kirke skal forrette ceromonien. Jeg ringer til kordegnen, for at få en aftale om at kunne benytte Klosterkirken. Det viser sig hurtigt, at kirken er optaget af andre opgaver, så vi skal vente 10 dage, før kirken kan være ramme om begravelsen. Det kan jeg ikke holde ud at tænke på, så kompromisset bliver, at ceremonien afholdes i Lynge Kirke og jordfæstelsen sker på Sorø gamle Kirkegård den 27. juni 2011 kl. 11.00. Det betyder så, at alle deltagere skal transporteres først til Lynge Kirke og derefter til Sorø Klosterkirke. Det gode ved dette var, at Lynge Kirke er vores kirke efter vi flyttede til Sognefogedvej. Her er Markus blevet konfirmeret - og Kasper havde allerede ønsket Andreas som præst.
Bedemanden ringer den 22. juni, da han er på vej ind for at hente Kasper. Vi beder ham om at køre forbi herhjemme med Kasper. Der er nogle ting, vi gerne ville give ham med i kisten. Markus og jeg har skrevet afskedsbreve, og vi har samlet nogle effekter fra Kaspers liv, der har stor betydning for ham. Da ligvognen kører op overfor huset, holder han langs med marken, hvor kornet står gult. På en ellers fuldstændig vindstille dag, blæser det pludselig op og vinden slår nogle gevaldige slag i kornmarken. Det ser fantastisk ud, som et kæmpe energifelt. Vi får afleveret vores effekter, sagt farvel til Kasper, vinden løjer af, og vi står alle tre og kigger efter bilen, da den kører om hjørnet ned ad Parnasvej. Vi bliver stående lidt i tavshed.
Jeg ringer til kirkegården, for at lave en aftale om at kigge på et gravsted til Kasper. Vi kan komme forbi den 23. juni og tale med graveren. Graveren viser os hen til grav nr. 600. Markus og jeg bliver meget hurtigt enige om, at vi ikke behøver at se andre. Graven ligger perfekt - (mærkeligt at konstatere)... i halvskygge ud for ringetårnet og med fuldt udsyn til den smukke gamle kirke, hvor Kasper er blevet både døbt og konfirmeret.
Vi skal mødes med Andreas. Markus, Leif og jeg - og Hans og Susan.
Præsten vil danne sig et indtryk af personen Kasper, så han kan få dannet en personlig og vedkommende ramme om ceremonien.
Vi fortæller stort og småt om Kaspers liv og levnede. Præsten noterer alt ned.
Vi får sammensat et program ud fra Kaspers ønsker.
Programmet bliver lagt ind i folderen, der skal lægges på bænkene i kirken.
Pynt i Kirken... arrangeres...
Jeg skriver til Helle - Markus' klasselærer med den gyldne stemme og spørger, om hun vil synge solo - Time to say goodbye. Det vil hun. Dejligt! Helle arrangerer selv detaljer med organisten.
Jeg opstiller et hæfte som kan lægges på kirkebænkene - jeg finder billeder - jeg taler med kommunen - banken - skifteretten... På en måde er det rigtig godt bare at holde sig i gang. Jeg sover uroligt - har mareridt over processen, der sker med Kasper nu. Jeg får mange tilbud om hjælp, men tager ikke imod. Nyder faktisk at have travlt - og fokus er på at få arrangeret en begravelse præcis som Kasper vil have det.
Hvem skal bære kisten? Markus og Hans - og fire af hans nære venner.
Leif må nøjes med at støtte mig. Det tænker jeg nok bliver nødvendigt.
I løbet af disse dage vælter det ind med buketter og kort. Jeg løber tør for vaser og steder at stille dem... men de er gode nok at få, for det viser, at Kasper har betydet meget for andre end blot familien.
Vi beslutter at bruge nogle af buketterne til at sætte i små vaser på cafebordene til gravøllet, vi holder efter begravelsen.
Der er mange smukke kort fra min gamle arbejdsplads, Frederiksberg Skole, Opgavekommissionen, vores læge, Bertha, Michael og Gitte, Anne H, Helle H, Sorø Underholdningskor, Sara M, Jersie Sfo og skole, VUC, Dorte fra TPOE - og i juli kommer et meget sødt brev fra Steffen, præsten, der døbte og konfirmerede Kasper i Sorø Klosterkirke.
Nyeste kommentarer
01.07 | 17:51
Skønt det stadig er svært at forstå, at du ikke er her fysisk, kan jeg lo...
01.07 | 17:43
Skønt det stadig er svært at forstå, at du ikke er her fysisk, kan jeg lo...
30.10 | 16:56
Det er vidunderligt imponerende med så mange, der stadig følger ...
20.06 | 00:50
Jeg er sikker på, du i din himmel er pivstolt af din lillebror. Hvil i fr...